Eksamensangst

Der findes flere typer af angst:

 

Generaliseret angst er en tilstand hvor du ikke kan sætte fingeren på hvad der er årsagen til din Uro. Ofte er du bange for noget uden at vide hvorfor, men det giver dig fysisk ubehag i form af svedige hænder, rysteture og hjertebanken.
Panik angst: Opstår pludselig og viser sig ved tryggen for brystet, åndenød, svedeture og kvælningsfornemmelser.

 

Eksamensangst og præstationsangst: Opstår ofte hos dig som stiller store krav til dine egne præstationer og hos dig som har store forventninger fra dine omgivelser om at præstere højt. Reaktionen viser sig på samme måde som panik angst i en eksamenssituation. Nogen beskriver at ”de går i sort”. Tilstanden forværres ved gentagne mislykkede eksamenssituationer.

 

Præstationsangst: En tilstand som kan påvirke sexualdriften og i nogle tilfælde udvikle sig til impotens både hos manden og kvinden. Den viser sig typisk situationer hvor du skal præstere noget over for andre, kolleger, familie m.m

Jeg anvender forskellige teknikker som virker på de forskellige typer af ovennævnte angsttilstande.

 

Eksponering igennem visualisering af angstskabende situationer, er en af dem. Samtaler hvor vi finder frem til en mere adækvat måde at betragte dig selv på og grænsesætning i forhold til omgivelserne, er en anden måde at ændre tilstanden på. 
 Endelig kan en traumatisk begivenhed være årsagen til angsten. Det er i disse tilfælde vigtigt at finde frem til hvad det handler og få begivenheden på afstand.