Hvad kan jeg hjælpe dig med?
Søren Kirkegaard er ofte blevet citeret for hans idé om, at man skal møde folk der, hvor de er.
Ud fra din baggrund og din personlighed møder jeg dig der, hvor du er, og jeg tager mit udgangspunkt i din nuværende situation samt dine styrker og udfordringer. Det gør jeg med henblik på, at vi sammen kan arbejde dig hen mod den fremtid, du ønsker dig.
Terapien begynder med en samtale, hvor jeg kortlægger, hvad du er henvist for eller søger hjælp til.
Har du en lægehenvisning, er der 12 samtaler til rådighed. Ved depression kan du få yderligere 12 samtaler for at undgå tilbagefald. Der er 11 forskellige henvisningsårsager over sygesikringen. Når din henvisning er taget ned fra nettet, er der ingen tidsbegrænsninger på, hvor længe den er gyldig, men du skal bestille en tid inden for tre måneder efter, du har fået henvisningen.
Med eller uden henvisning
Kommer du uden henvisning, kan du bruge din sundhedsforsikring, hvis du eller dit arbejde har tegnet sådan en. Du kan også betale selv og dermed være fuldstændigt anonym. Jeg samarbejder med Sygeforsikringen Danmark, hvor du får en del af egenbetalingen dækket.
Se det eksakte beløb på egenbetaling under ” Priser”.
Når du ankommer, er der fri parkering og et venteværelse, hvor jeg vil hente dig, når det er din tid. Der forefindes også handikap indgang og -toilet (giv gerne besked på forhånd hvis du har brug for hjælp med dette). Kommer du med det offentlige, kan du stige af toget på trinbrættet Stæremosen.
Walk and Talk…
Metoden er udviklet indenfor organisations- og erhvervspsykologien. Den bruges som en anderledes terapiform, hvor vi sammen går ud i naturen i stedet for at sidde i klinikken.
Tankerne forgrener sig anderledes, og associationerne påvirkes af det, vi ser på gåturen. Man går i sit eget tempo, for det handler ikke om at få motion. At vi ikke ser hinanden direkte i øjnene, men tager de indtryk ind som vi møder på vores vej gennem skov og langs strand, bevirker at vi føler, oplever og perspektiverer på en ny måde. Metoden kan også være en del af et samtaleforløb for at bryde fastlåste tanker og mønstre. Den er også velegnet til børn. Lider man af hundeskræk, kan dette eksponeres ved, at vi tager hund med på turen. Det er videnskabeligt bevist, at 30 minutters gang pr. dag nedsætter risiko for både stress og depression, og at de stoffer som udskilles i hjernen og kroppen, når vi bevæger os, har en helende effekt på vores psyke og mentale helbred.
Vejen til det liv du gerne vil leve
Depression
Hvad er depression? Hvordan opstår det, og hvad kan vi gøre ved det?
Der er primært to grundlæggende typer af depression; Den første er en tilstand, som opstår pga. faldende produktion af stoffet serotonin i hjernen. Dette kan være genetisk bestemt eller et resultat af ydre belastninger i dit liv, såsom stress eller livsomstændigheder. Man mærker manglen på serotonin ved træthed, tristhed, søvnforstyrrelser, appetitløshed og nogle gange vægttab eller vægtøgning. Negative tanker og suicidale tanker kommer ofte som følge af dette.
Den anden tilstand opstår som et resultat af en akut krise – en nærtstående persons død, skilsmisse, ulykke eller alvorlig sygdom o.l.
Forklaringen findes i din nuværende livssituation eller muligvis i bagvedliggende fortrængte årsager fra tidligere hændelser i dit liv.
Den første tilstand kan nogle gange kræve medicin kombineret med psykoterapi, men langt de fleste kan klare sig med samtaleterapi alene. Den anden type kræver et aktivt engagement i det, som er årsagen bagved depressionen. Til at genetablere balance i dit sind og i dit liv, benytter vi os af bearbejdning og redskaber til at løsrive dig fra negative tanker. Her kan trækkes på terapeutiske teknikker og metoder såsom visualiseringer, mindfulness, vejrtrækningsøvelser, drømmetydning samt tolkning og afdækning af skjulte tanker og følelser.
Angst
Hvad er angst? Hvad er årsagen bag, og hvad kan vi gøre ved det?
Der er flere typer af angst.
Generaliseret angst viser sig ved følelsen af ikke at vide, hvad det er, som udløser angsten. Du føler dig bange for noget uden at vide hvorfor, samtidigt oplever du fysisk ubehag som hjertebanken, svedende hænder, rystelser i kroppen og svimmelhed.
Panikangst opstår ofte for mennesker, som kræver meget af sig selv og som føler, at andre stiller store krav til dem. Symptomerne ligner dem ved generaliseret angst, men de opstår ofte, når man er ekstremt presset eller stresset.
Præstationsangst kan vise sig indenfor en lang række situationer, eksempelvis sport, optræden, eksamen og relationelt i forhold til sex og dating.
Traumatisk angst har baggrund i et reelt oplevet traume.
Fobisk angst findes i mange forskellige udgaver, f.eks. angst for åbne pladser, små rum,kryb m.m.
Helbredsangst er frygt for at du fejler noget fysisk eller mentalt.
Traumer
Hvordan opstår det, og hvordan kan vi bearbejde det?
En traumatisk begivenhed kan ske når som helst i dit liv. Sker det, når du er barn eller ung, kan det være svært at huske, men traumet viser sig i måden, du knytter dig til mennesker, og måden du relaterer til andre eller til visse situationer.
Trauma, som sker i voksenalderen, viser sig ofte ved mareridt, angst, vrede, koncentrationsvanskeligheder, hukommelsestab og depression. Der kan også forekomme flashback. Lugte, billeder og lyde kan reaktivere traumet.
EMDR, som står for Eye Movement Desensitization and Reprocessing, er en effektiv metode og terapiform til bearbejdning af traumer og fører til et normalt liv med normale reaktioner. Metoden kan også bruges til at forbedre din performance indenfor sport, arbejde m.m.
Vi kan ændre fastlåste tanker, følelser og livsmønstre, og dit liv vil ændre sig fundamentalt til det bedre med denne terapiform, som er forskningsbaseret med de bedst mulige resultater.
Stress
Hvad er stress, og hvad kan vi gøre ved det?
Stress rammer i dag mange mennesker på forskellige måder. Arbejde, familie og de krav der stilles os, og som vi stiller os selv stiger hele tiden.
Forskning viser, at længerevarende stress slider på nervesystemet og kan give permanente skader på lang sigt. Stress findes i forskellige grader. Når man bliver ramt af stress, ønsker man hurtigt at blive sit gamle selv.
Dette kan opleves som, at man har mistet en del af sig selv og ens identitet. Regulering af krav til dig selv og grænsesætning er måder, hvorpå man arbejder med stresssymptomer og mønstre.
Måske mangler dit liv struktur, eller din personlighed passer måske ikke til det job eller de mennesker, du har valgt i dit liv. Dette er noget vi kan se på sammen, og give dig redskaber til at komme ud af og over din stress. Der findes i de fleste tilfælde ingen ”quick fix” for stress, men der findes altid en vej.
Sorg
Det at miste en nærtstående, hvad enten det er efter langvarig sygdom eller pludselig død, kan være en langvarig proces.
Jeg kan hjælpe dig igennem sorgen, både ved at bearbejde sygdom og pludselige dødsfald, men også ved at skabe en vej ud af sorgen og integrere den, så du husker det gode i stedet for det smertefulde.
Således bevares personen i din hukommelse, som en del af dig selv, hvis du ønsker det, og du kan få genopbygget dit liv.
Tvangstanker og OCD
Tvangstanker og OCD skyldes en overaktivitet i amygdala, som kan behandles bedst med kognitive metoder. EMDR kan også afhjælpe tilstanden.
Medicin kan i svære tilfælde være nødvendig.
Socialangst
Viser sig ofte, når du er sammen med mennesker, du ikke føler dig tryg ved, store folke samlinger, eller i situationer du ikke føler du har kontrol over.
Det er især introverte mennesker og stressede mennesker, som oplever denne type angst.
Du skal også vide…
Tavshedspligt og datasikkerhed er vigtigt for mig i forhold til, at du skal kunne føle dig tryg og sikker i min klinik og i vores samarbejde. Jeg følger datatilsynets retningslinjer på denne hjemmeside. Jeg skriver kun til din læge eller juridiske og kommunale instanser m.m., med dit skriftlige samtykke. Jeg sletter al tekst på sms og mail. Dine personlige data bliver opbevaret forsvarligt i mit journalsystem, hvor kun jeg kan læse dine oplysninger.
Jeg har journalpligt, men skriver kun det jeg skal ifølge regionens regler. Du kan altid få indsigt i journalen eller bede om en kopi.