Psykolog Belinda Labrosse
Jeg er uddannet psykolog fra 1993 ved Lunds Universitet. Siden da er jeg blevet autoriseret af Dansk Psykolog Forening og har gennemført efteruddannelse i psykoterapi, både indenfor det psykodynamiske og det kognitive felt. Som følge af dette er jeg ligeledes blevet godkendt som specialist og supervisor i psykoterapi og klinisk psykologi. Jeg har arbejdet i 16 år indenfor psykiatri og traumer.
I 1998-2010 var jeg ansat på Dignity, som er et traumecenter, hvor jeg har opnået stor erfaring med mennesker, som har lidt store tab, og jeg har der udviklet en robusthed, som gør mig i stand til at rumme det meste.
Siden 2010 har jeg arbejdet terapeutisk med alle typer af psykiske udfordringer som privatpraktiserende psykolog med eget ydernummer. Jeg har stor erfaring med stress, og belastningsreaktioner i hverdagen og i arbejdslivet.
Jeg arbejder både med børn, unge og voksne, og jeg har et indgående kendskab til diagnoser. Parterapi, LGBT og transkønnethed/transseksualitet har jeg en bred erfaring med i terapi. Jeg tilbyder udover klassisk siddende samtaleterapi, gruppeterapi, parterapi, walk and talk-terapi og eksponeringsterapi i og udenfor klinikken.
Jeg tilbyder terapi på dansk, svensk, norsk og engelsk.
Mine Metoder
Metoder: Jeg arbejder ud fra både psykodynamiske-, narrative-, og kognitive metoder, såsom CBT, ACT og Metakognitiv Metode. EMDR er jeg uddannet i og har 25 års erfaring med denne metode. Jeg kan også yde supervision i denne metode og er medlem af EMDR-foreningen. Jeg understreger, at jeg er eklektisk og holistisk i mit valg af metode, dvs. at metoden er tilpasset det enkelte individ, og at det er udfra et helhedssyn, da det vigtigste er, at finde lige netop det redskab, som kan hjælpe den enkelte videre.
Jeg tilbyder terapi på dansk, svensk, norsk og engelsk.