Du skal også vide…
Tavshedspligt og datasikkerhed er vigtigt for mig i forhold til, at du skal kunne føle dig tryg og sikker i min klinik og i vores samarbejde. Jeg følger datatilsynets retningslinjer på denne hjemmeside. Jeg skriver kun til din læge eller juridiske og kommunale instanser m.m., med dit skriftlige samtykke. Jeg sletter al tekst på sms og mail. Dine personlige data bliver opbevaret forsvarligt i mit journalsystem, hvor kun jeg kan læse dine oplysninger.
Jeg har journalpligt, men skriver kun det jeg skal ifølge regionens regler. Du kan altid få indsigt i journalen eller bede om en kopi.